Industrikøkken Ventilation
Ventilation i industrikøkken eller storkøkken anvendes til sikring af luftkvaliteten og overholdelse af lovgivningen, hvor der ofte stilles store krav.
I storkøkkener på hoteller, hospitaler, restauranter eller lignende er der stor brug for ventilation for at leve op til lovgivningen, der foreskriver, at sundhedsskadelige stoffer skal fjernes fra indåndingsluften. Det kan eksempelvis være os og røg fra mad, men det kan også være noget så enkelt som duften af specifikke madvarer.
Mindst belastning af varmeveksler
Udsugning af luft fra mad og ovne foregår oftest via emhætter, som man kender det fra sit eget køkken derhjemme. Emhætter er forsynet med filtre, og der findes mange forskellige filtertyper og kvaliteter. Eksempelvis sikrer filtrene fedtudskilning fra udsugningsluften, så den belaster varmeveksler og udsugningskanaler mindst muligt.
De nødvendige luftmængder kan over en arbejdsdag være meget forskellige og styres derfor typisk af personalet selv. Der er lovkrav om procesvagt på anlæg for emhætter, som vi etablerer ved installationen.
Varmeflade til minimumstemperatur
For at opretholde en minimumstemperatur forsynes indblæsningsdelen på ventilationsanlæg normalt med varmeflade. Er der krav om nedkøling, kan ventilationsanlæg leveres med integreret køleanlæg eller split-anlæg. Vi kan altså levere det anlæg, som bedst muligt opfylder dine krav og mangler industrikøkken eller storkøkken.
Varmegenvinding – modstrømsveksler
Varmegenvinding er i mange tilfælde et lovkrav og etableres med modstrømsveksler eller væskekoblede flader. Hvis der ikke er risiko for gift eller lugtoverførsel, kan der også anvendes roterende varmeveksler. Her sker indblæsning enten via indbyggede diffusere i emhætte, diffusere i loft eller tekstilkanaler.
Drift af anlæg kan bland andet ske via brugerbetjente styrepaneler. Anlæg kan også kobles op på centralt styrede automatikanlæg (CTS). Begge løsninger kan etableres, så de kan overvåges via internettet.
Vi kan hjælpe dig med ventilation i dit industrikøkken og storkøkken i bland andet Aarhus, Skanderborg, Horsens, Randers, Grenå, Viborg og Vejle og andre byer i lokalområdet.