Industriventilation

Industriventilation / udsugning anvendes til produktion, trykkeri, serigrafi, autoværksteder m.v.

En produktions- eller fremstillingsproces fordrer ofte et mere varierende ventilationsbehov. Procesudsugninger (røg, lugt, varme) afstemmes med produktionsprocessen og sikrer et økonomisk forsvarligt energiforbrug og en god arbejdsplads.

Varmegenvinding foreskrives i mange tilfælde lovgivningsmæssigt, og i disse tilfælde etablerer KK-Ventilation både udsugning, indblæsning og varmegenvinding.

Ventilationsanlæg – vælg den rigtige løsning

Det er vigtigt at vælge den rigtige løsning for at undgå unødvendige produktionsstop og ubehag.

Ventilationsanlæg, der er tilknyttet administrative lokaler har ofte en ens belastning og styres derfor via et ur-program

Ventilationsanlæg, der er tilknyttet produktionen, har en varierende belastning og forsynes derfor ofte med spjæld, der kan variere luftindtaget. Spjældet styres af sensorer, der måler temperatur, co₂-indhold og /eller fugt og optimerer energiforbruget.

Nedkøling af produktionen

Der kan være behov for nedkøling af produktionslokalet, og derfor kan ventilationsanlæg leveres med integreret køleanlæg eller split-anlæg, hvor kompressor placeres udenfor.

Varmegenvinding kan ligeledes etableres og sker i mange tilfælde via roterende veksler, modstrømsveksler eller via væskekoblede flader.

Ventilationsanlæg – nem styring

Ventilationsanlæg kan kobles til centralt styrede automatikanlæg (CTS) eller styres via brugerbetjente styrepaneler. Begge løsninger kan etableres, så de kan overvåges via internettet.

ventilationsrør industri

Procesventilation

Procesventilation anvendes til fjernelse af svejserøg, autoudstødning, kemikaliedampe og andre støvholdige og helbredsskadelige luftarter.

KK-Ventilation har stor erfaring indenfor Industriventilation og procesventilation | udsugning

KK-Ventilation har installeret rigtig mange ventilationsanlæg i værksteder, svejselokaler og produktioner og har stor erfaring med skræddersyede løsninger.

Lovgivningen stiller krav om fjernelse af sundhedsskadelige stoffer fra indåndingsluften og i mange tilfælde er det ikke lovligt at etablere udsugning uden samtidig at etablere indblæsning og varmegenvinding. KK-Ventilation kan rådgive om dette.

Rensning af luft

En produktions- eller fremstillingsproces betyder kort sagt større krav til rensning af luften, så personalets helbred sikres og driften optimeres.
Udsugningen sker ofte via flere udsugningsventilatorer og via sugearme eller sugekabinetter. Det kan derfor være nødvendigt med flow- eller trykmåling for at kunne styre indblæsningsmængden korrekt.
Styring af processug sker via manuelt betjente driftknapper eller røgsensorer fra svejserøg og autoudstødning. Automatisk håndtering etableres med tilkobling til CTS-anlæg.

Varmegenvinding og nedkøling

Varmegenvinding kan etableres og sker typisk via modstrømsveksler eller væskekoblede flader. KK-Ventilation rådgiver om det korrekte valg og kan lave løsninger, der passer 100% til opgaven.
Er der ønsker/krav om nedkøling af udeluft, kan ventilationsanlægget leveres med integreret køleanlæg eller split-anlæg, hvor kompressor placeres udendørs.

Industriventilation i Aarhus, Randers og omegn.

Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud på telefon 86 29 84 ​44​ eller mail tge@misents.com. Vi har mange kunder fra Aarhus, Horsens, Randers, Viborg, Skanderborg, Grenå og omegn.

industriventilation