Kundehistorier

Skanderborg Sprogskole

KK-Ventilation designer ventilationsløsning til prisbelønnet byggeri

KK-Ventilation designer ventilationsanlæg med varmegenvinding og køl til Skanderborg Sprogcenter Midt, som er et byggeri, der på trods af meget synlig kanalføring af ventilationskanaler, netop har modtaget Skanderborg Kommunes eftertragtede arkitektpris.

Skanderborg Sprogcenter Midt har til huse i et af Grøn Ejendommes lejemål. Lejemålet har tidligere været anvendt til industri, og da Grøn Ejendomme præsenterede det for Skanderborg Kommune som et muligt nyt sprogcenter, var der i første omgang ingen interesse. Det stoppede dog ikke projektet. Grøn Ejendomme fik med hjælp fra Laban Arkitekter i Silkeborg ombygget lejemålet, så det nu helt utraditionelt har 12 små huse inde i bygningen, som hver udgør et klasselokale.

Ventilationsløsning udviklet af KK-Ventilation

Ventilationsløsningen var ikke specificeret ud over, at den skulle indeholde varmegenvinding og køl, men da der er 12 huse inde i den store bygning med fælles tagterrasse også inde i bygningen, var det en stor udfordring og en opgave, der ikke var løst før. Løsningen skulle ikke blot levere optimalt indeklima men skulle også passe arkitektonisk ind.

Søren Fuglevig, projektleder ved Grøn Ejendomme udtaler: ”KK-Ventilation har udviklet løsningen fra bunden til os, og vi er rigtig godt tilfredse. De har et højt serviceniveau, de er kreative, og så er de gode til at samarbejde. Kvaliteten er der heller ikke noget at klage over, så kort sagt har der ikke været nogen problemer i projektet overhovedet.”

Sprogskole til 300 elever

På sprogskolen har cirka 300 elever sin daglige gang, og med den nye beliggenhed er den både tæt på det nye Skanderborg Rådhus og offentlig transport, som også var et krav fra Skanderborg Kommune.

KK-Ventilation profil

KK-Ventilation projekterer, installerer og rådgiver om stort set alle former for ventilationsanlæg.

Virksomheden har eksisteret i mere end 50 år, hvor kvalitet, stabilitet og god service er ord, der kendetegner virksomheden. Der leveres ventilationsanlæg til erhvervsbyggerier, skoler, institutioner, hospitaler og laboratorier og energioptimering er en af virksomhedens kernekompetencer.

KK-Ventilation har en fast stab af montører, hvoraf mange er GMP certificerede.

STARK

STARK får specialdesignet ventilationsløsning fra KK-Ventilation til nyt hovedsæde

STARK er flyttet i et 7.500 m2 stort hovedsæde i Aarhus og KK-Ventilation har leveret specialdesignet ventilationsløsning til det omfattende domicil.

STARK overtog i 2014 dele af Arla’s tidligere hovedsæde i Viby/Aarhus og har siden indrettet nyt hovedsæde til ca. 240 medarbejdere. Lokalerne er ombygget og tilpasset over flere år og kvadratmeterne er udvidet fra 5.665 til 7.500. KK-Ventilation har over 4 leverancer leveret og monteret nyt ventilationsanlæg.

30.000 m3 luft i timen

Den eksisterende ventilationsløsning var forældet og mangelfuld, og derfor var det nødvendigt, at installere en ny løsning. Løsningen er udvidet 4 gange og er kompleks med varmegenvinding. Hver time passerer ikke mindre end 30.000 m3 luft igennem kanalerne, som KK-Ventilation har specialdesignet til opgaven. Det har været udfordrende at installere løsningen pga. trange pladsforhold. Særligt i de tilfælde, hvor teknikrum skulle udstyres med 2 aggregater med kanaludfletninger og lyddæmpere, har det været vanskeligt. Derfor er der stor tilfredshed med løsningen nu.

H. H. Hansen godt tilfredse med KK-Ventilation

H. H. Hansen var hovedentreprenør på ombygningen og fortæller om samarbejdet med

KK-Ventilation: ”Vi valgte KK-Ventilation, fordi vi kender dem i forvejen, og fordi vi ved, at samarbejdet fungerer godt og kvaliteten er i orden. De er kompetente samarbejdspartnere, der er gode til at finde løsninger på komplekse forhold, som der var tale om her.”

KK-Ventilation profil

KK-Ventilation projekterer, installerer og rådgiver om stort set alle former for ventilationsanlæg.

Virksomheden har eksisteret i mere end 50 år, hvor kvalitet, stabilitet og god service er ord, der kendetegner virksomheden. Der leveres ventilationsanlæg til erhvervsbyggerier, skoler, institutioner, hospitaler og laboratorier og energioptimering er en af virksomhedens kernekompetencer.

KK-Ventilation har en fast stab af montører, hvoraf mange er GMP certificerede.