Komfortventilation med ventilationsanlæg
For at sikre et godt indeklima og en god økonomi, er det en god idé at installere et ventilationsanlæg. Komfortventilation anvendes til eksempelvis kontorer, skoler, institutioner, sygehuse, biblioteker, og er den samlede betegnelse for luft som sikrer et behageligt indeklima for alle i de pågældende rum.
Varmegenvinding foreskrives ofte lovgivningsmæssigt vedrørende installationer og KK-Ventilation har bred erfaring med at installere disse løsninger i forskellige udgaver. Dette kan være med til at genbruge forskellige processer i de berørte områder, og dermed sikre, at der både bliver sparet penge og energi.
Ventilationsanlæg – valg af løsning
KK-Ventilation er erfarne rådgivere med hensyn til valg af ventilationsløsning.
Anlæg, der er tilknyttet lokaler med forholdsvis ensartet belastning, styres typisk via et ur-program, og yder via dette en konstant luftmængde.
Anlæg, der er tilknyttet lokaler med varierende belastning (antal personer, varme, fugt, solindfald, ect.) forsynes ofte af energihensyn med spjæld, der kan variere luftmængden. Spjældet styres af sensorer, der måler temperatur, co₂-indhold og /eller fugt.
Minimumstemperatur og nedkøling
For at opretholde en minimumstemperatur forsynes indblæsningsdelen normalt med varmeflade. Ønskes der/er der krav om nedkøling af udeluft, kan det leveres med integreret køleanlæg eller split-anlæg, hvor kompressor placeres udendørs.
Varmegenvinding sker i mange tilfælde via roterende veksler eller modstrømsveksler, men der kan også installeres væskekoblede flader. Indblæsning og udsugning sker typisk via vægriste eller loftdiffusere, så der sker en automatisk luftudskiftning, som ikke bemærkes af de berørte i bygningerne.
Nem styring af anlæg
Ventilationsanlæg styres via brugerbetjente styrepaneler eller kobles på centralt styrede automatikanlæg (CTS). Begge løsninger kan etableres, så de kan overvåges via internettet. Hermed kan vi også hurtigt finde fejl, hvis der skulle opstå problemer med det pågældende anlæg.
Du kan finde ventilationsanlæg lavet af KK-Ventilation i blandt andet Aarhus, Randers, Skanderborg, Horsens, Grenå, Viborg og Vejle. Hvis du er i nærheden, kan vi også hjælpe dig og dit kommende projekt. Kontakt os gerne i dag.